”Danmark har brug for uddannet arbejdskraft, der kan klø på med helt konkrete løsninger når det gælder udvikling af fremtidens grønne byggeri. Erhvervslivet i hele Region Sjælland tørster efter netop denne type faglærte medarbejdere, og vi vil arbejde på at skabe en klimaerhvervsskole, som favner flere indgange og retninger inden for erhvervsuddannelser. Altså én indgang til en vifte af professioner inden for eksempelvis el, data og energi, konstruktion og håndværk, bioteknologiområdet og gastronomi. Fælles for dem er, at de bliver faglærte til fremtiden og har kompetencerne til løfte den grønne omstilling”.
Næstved Kommune
Næstved omtales ofte som Sydsjællands hovedstad bl.a. grundet dets centrale placering og transportmuligheder. Derudover er Næstved en af de arealmæssigt største kommuner i regionen, og den næststørste kommune målt på indbyggertal.
Næstved har 28.000 arbejdspladser fordelt på ca. 3.800 virksomheder, og vi er særligt stærk inden for produktion, handel, byggeri og cirkulær økonomi. Vi har bl.a. Ressource City, der er iværksat og drevet af Næstved Kommune, som er omdrejningspunktet for grøn omstilling; en klynge af innovation, viden og inspiration, der sætter rammen for bæredygtig erhvervsudvikling.
Næstved Kommune har et altså et godt udgangspunkt for at tænke grønt og bæredygtigt. Vi har et stigende antal af unge mennesker, der er interesseret i at arbejde med teknologi, byggeri og transport, og vi har et stort aftagerfelt til dem i kommunen og i omegnen.