“Vordingborg Kommune fylder byggefaget meget i erhvervsstrukturen, og vi har fokus på, at unge tager en uddannelse og gerne en erhvervsuddannelse. Derfor vil der her være særligt gode muligheder for, at etn klimaerhvervsskolepartnerskab kan bidrage både til efteruddannelse og nyuddannelse.
Grøn omstilling og bæredygtighed tænkes med i alle beslutninger. Visionen er at vi i 2030 er en grøn, bæredygtig og klimavenlig kommune. Vi har Danmarks eneste UNESCO biosfæreområde, hvor liv og arbejde sker i samspil med naturen, og hvor der undervises i bæredygtighed. Vi opfører Danmarks første svanemærkede daginstitution og et nyt grønt og klimavenligt rådhus. Vordingborg Kommune er på alle områder klar til og rustet til at være en strategisk samarbejdspartner omkring Regeringens klimaambitioner og til at være en del af huse en kommende klimaerhvervsskole, som del af et klimaerhvervsskolepartnerskab”.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune på Sydsjælland er med dens mere end 45.000 indbyggere, motorvej til Rødby samt Storstrømsbroen og Farøbroerne den sjællandske port til Lolland-Falster, Hamborg, Berlin og det øvrige Europa. Placeringen klos op ad den kommende Femern bælt-korridor gør den til et attraktivt sted at bosætte sig og placere en virksomhed.
Kommunens tankegang er grøn og visionen er at være grøn, bæredygtig og klimavenlig i 2030. Derfor er den grønne omstilling med i alle beslutninger som tages, og der er allerede sket meget. Kommunen rummer også Danmarks eneste UNESCO biosfæreområde og fra den lokale havn arbejdes på Sjællands største energiprojekt, Kriegers Flak.
Uddannelse prioriteres højt, og de store infrastrukturprojekter – ny Storstrømsbro og Femernkorridoren giver mange arbejdspladser, og dermed gode muligheder for både erhvervsuddannelser og efteruddannelser indenfor bl.a. byggefagene.