De unges mening
Gode lærere og sociale og faglige fællesskaber er vigtige, når de vælger uddannelse.
Uden faglærte stopper den grønne omstilling. De faglærte er rygraden i alle de projekter og opgaver, der driver den grønne omstilling fremad, men desværre vælger alt for få unge en erhvervsuddannelse.
På Folkemøde Møn tog Klimaerhvervsskolepartnerskabet pulsen på unges prioriteter, når de skal vælge deres ungdomsuddannelse. 683 unge deltog i undersøgelsen, og deres svar fordelte sig som følger:
Uddannelsens status: | 4% |
Muligheden for at gøre en forskel: | 11% |
Skolens grønne profil: | 4% |
Skolens udstyr: | 9% |
Fysiske rammer og lokaler: | 8% |
Gode lærere: | 29% |
Placering af uddannelsen: | 16% |
Sociale og faglige fællesskaber: | 19% |
De største prioriteringer var gode lærere og sociale og faglige fællesskaber, som tilsammen udgør næsten halvdelen af de unges fokus.
Klimaerhvervsskolepartnerskabet arbejder for at styrke de faglige fællesskaber på partnerskolerne samt videreudvikle kompetencerne hos partnerskabets lærere for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne og dermed sikre fremtidens grønne omstilling.