Til Uddannelsestopmøde i Region Sjælland

9. marts 2023

Hvordan integrerer man fokus på klima i uddannelse? Og hvad siger de unge egentlig selv? 

Dette spørgsmål blev diskuteret, da Region Sjælland torsdag den 9. marts 2023 inviterede til uddannelsestopmøde i Næstved Arena.

Over fire sessioner blev der sat fokus på relevante temaer for uddannelsesområdet i Region Sjælland.

Et af sessionerne stod Klimaerhvervsskolepartnerskabet bag – Nemlig sessionen ”Klima og uddannelse”, hvor det blev undersøgt, hvordan klimadagsordenen kan og skal tænkes ind i uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Her mødte deltagerne, der primært var politikere, uddannelsesledere og kommunalt ansatte de unge fra regionens uddannelser, som har deltaget i ”Operation Klimauddannelse”, og her har drøftet netop denne dagsorden. Udvalgte elever stod igen og pitchede deres idéer til, hvordan grønne tiltag på uddannelsesinstitutioner kunne se ud, nu for ‘de voksne’.

Derudover var der rig mulighed for debat på tværs af deltagerne. Sessionen blev faciliteret af rådgiver Lars Kunov samt klimaformidler og skuespiller Flemming Bang.