Grøn omstilling Anlægsgartner

21-05-2025

– en kompetenceanalyse fra Klima Kompetencer Sjælland

Indledning

Anlægsgartnerbranchen er i hastig forandring. Klimaændringer, øget urbanisering og samfundets voksende fokus på grønne og sunde miljøer medfører nye krav og forventninger til anlægsgartneres rolle og faglighed. Hvor faget tidligere i høj grad var centreret omkring traditionel have- og landskabspleje, forventes anlægsgartnere nu at agere som både klimatilpassere, biodiversitetseksperter, teknikere og samarbejdspartnere i komplekse, tværfaglige projekter. Denne analyse kortlægger de væsentligste udviklingstendenser og identificerer de kompetencer, der fremover vil være nødvendige for at sikre fagets relevans og bidrag til den grønne omstilling.

Udviklingstendenser


1. Klimatilpasning og naturbaserede løsninger
Klimaforandringer stiller nye krav til, hvordan vi indretter udearealer. Anlægsgartnere spiller en nøglerolle i implementeringen af naturbaserede løsninger, der håndterer øget nedbør, tørkeperioder og temperaturstigninger. Det gælder blandt andet regnbede, grønne tage, lavninger, grøfter og bevoksninger, der kan opsuge og fordampe regnvand. Samtidig efterspørges løsninger, der kan understøtte lokale økosystemer og fremme biodiversitet i både byrum og landskaber.

2. Biodiversitet og økologisk bevidsthed
Øget opmærksomhed på biodiversitetskrisen betyder, at anlægsgartnere i stigende grad skal arbejde med hjemmehørende arter, bestøvervenlige beplantninger og naturvenlig pleje. Dette indebærer forståelse for sammenhængen mellem plantevalg, jordbundsforhold og dyreliv, og det stiller krav til en ny økologisk bevidsthed i faget.

3. Teknologisk udvikling og digitalisering
Brugen af digitale værktøjer til planlægning, dokumentation og overvågning vokser. Droner, sensorer, GIS-kortlægning og digital plejeplanlægning bliver i stigende grad hverdag. Teknologisk opkvalificering bliver derfor en nødvendighed, ikke blot for at sikre effektivitet, men også for at kunne indgå i dokumentationskrævende opgaver og samarbejder.

4. Cirkulær økonomi og bæredygtighedsprincipper
Der lægges i stigende grad vægt på brugen af genbrugsmaterialer, kompost, CO2-beregninger og et lavere ressourceforbrug i anlægsopgaver. Det kræver viden om materialers livscyklus, bæredygtighedscertificeringer og metoder til at minimere miljøbelastning.

5. Sundhed, social bæredygtighed og trivsel
Grønne områder bliver betragtet som centrale for borgeres trivsel og sundhed. Anlægsgartnere skal i højere grad designe uderum, der fremmer fysisk aktivitet, rekreation, social interaktion og mentalt velbefindende. Det stiller krav til brugerforståelse og inklusivt design.

Efterspurgte kompetencer


De ovenstående tendenser peger på en markant udvidelse og ændring af anlægsgartnerens kompetenceprofil. De fremtidige kompetencekrav kan struktureres i følgende kategorier:


1. Klima- og miljøforståelse
Anlægsgartnere skal kunne identificere og implementere klimatilpasningstiltag i konkrete anlægsprojekter. Det kræver indsigt i nedbørsmønstre, jordens vandgennemtrængelighed, afløbshåndtering, varmeøeffekter og klimazoner. Kompetencen indebærer også evnen til at vælge beplantning ud fra klimatilpasningsevne, og til at udvikle grønne løsninger i både offentlige og private rum.

2. Biodiversitetsfremmende anlægsarbejde
Fremtidens anlægsgartner skal have konkret viden om planter og dyr, der fremmer økosystemtjenester. Det kræver forståelse for samspil mellem flora og fauna, herunder bestøverstrategier, fødekæder og levestedsstruktur. Anlægsgartneren skal kunne vurdere biodiversitet i planlægning og tage hensyn til det i hele anlægsprocessen.

3. Teknologiske og digitale færdigheder
Digitale kompetencer bliver centrale. Det gælder anvendelse af CAD- og GIS-værktøjer til landskabsdesign og planlægning, droner til inspektion og dokumentation, samt digitale platforme til vedligeholdelsesplaner og projektstyring. Teknologiforståelse bliver afgørende for både planlægning, effektivisering og dokumentation af grønne løsninger.

4. Kompetencer i cirkulær tænkning og ressourceforvaltning
Evnen til at planlægge og gennemføre projekter med fokus på genbrug, affaldsminimering, lokale ressourcer og lav klimabelastning er afgørende. Dette indebærer praktiske færdigheder i sortering, materialevurdering og genanvendelse samt analytisk evne til at indgå i bæredygtighedsberegninger og CO2-regnskaber.

5. Samarbejde og tværfaglighed
Anlægsgartnere skal i stigende grad indgå i samarbejde med byplanlæggere, ingeniører, arkitekter, biologer og kommunale myndigheder. Dette forudsætter evne til at forstå andres faglighed, kommunikere tydeligt og samarbejde i komplekse projekter, hvor fælles målsætninger skal nås.

6. Brugerinddragelse og formidling
Der stilles stigende krav til inddragelse af borgere, kunder og brugere i planlægningsprocesser. Det kræver evner til at facilitere dialog, formidle grønne løsninger og forklare bæredygtighedsaspekter på en forståelig måde. Kommunikative færdigheder er derfor en vigtig ny dimension.

7. Design med mennesket i centrum
Kompetencer i at planlægge udendørsarealer, der er æstetisk tiltalende, funktionelle og tilgængelige for forskellige målgrupper, er afgørende. Det inkluderer viden om rekreative behov, inklusion, aldersdifferentierede brugere og tryghed i udearealer.


Konklusion

Grøn omstilling og klimatilpasning vil i de kommende år ændre både indholdet og kravene i anlægsgartnerfaget markant. Faget bevæger sig fra traditionel pleje og anlæg til at blive en nøgleaktør i klimatilpasning, biodiversitet og trivsel i det byggede miljø. Anlægsgartneren skal i fremtiden kunne kombinere praktisk udførelse med teknologisk forståelse, klimaindsigt og evne til tværfagligt samarbejde og borgerdialog. Dette nødvendiggør en strategisk og fremadskuende udvikling af fagets kompetenceprofil.

Kilder

  • CEDEFOP (2023). Skills opportunities and challenges – Farmworkers and gardeners.
  • CEDEFOP (2024). Meeting skill needs for the green transition.
    Landscape Institute (2022). Skills for Greener Places.
  • OECD (2024). Greener Skills and Jobs.
  • European Commission (2023). Nature-based solutions and climate adaptation.
  • IFLA Europe (2022). Landscape Architects and Climate Action.
  • Danske Anlægsgartnere (2023). Branchenyheder og udviklingstendenser.